SOMA ScandinaviaLovgivninig
De første former for psykedelisk psykoterapi på vej til at blive godkendt i USA og EU
Hvorfor er psykedeliske stoffer forbudte?
…. fordi de er farlige, ik?
Den engelske neuropsykofarmakolog, professor Dr. David Nutt (Imperial College, London) var i slutningen af 2000’erne formand for den engelske regerings rådgivende råd omkring stofmisbrug. Nutt anbefalede, at lovgivningen blev gjort evidensbaseret, dvs. baseret på den tilgængelige videnskabelige viden om de enkelte stoffers relative farlighed. Han blev fyret af den daværende konservative regering, bl.a. fordi han offentligt udtalte, at hesteridning er mere farlig end rekreativ brug af ecstacy.
I 2010 publicerede Davis Nutt i et af verdens mest respekterede medicinske tidskrifter, The Lancet en undersøgelse af forskellige rusmidler. Han sammenlignede og rangordnede de enkelte stoffer i forhold til, hvor skadelige og farlige de er (se grafen nedenfor). Hensigten var bl.a. at levere videnskabelig evidens til politikerne. Nutt anbefalede, at politikerne justerede narkolovgivningens forbud og strafferammer, så de svarede til den reelle fareprofil for de enkelte stoffer.
Bedømmelsen af stoffernes risici og skadevirkninger kan sammenfattes under følgende kategorier:
- Fysisk for brugeren (fx afhængighed, risiko for overdosis, organskader, følgesygdomme, overdødelighed, selvmord)
- Psykosocialt for brugeren selv (fx psykoser, selvforsørgelse, kognitive funktioner, hjemløshed, social isolation)
- For brugerens familie og sociale relationer (fx ansvar for egne børn, brudte familier, familievold)
- For samfundet (fx. asocial adfærd, aktiv samfundsdeltagelse, vold, ulykker med persontilskadekomst, kriminalitet, korruption i producentlandene)
-> Klik på grafen for at gøre den større
Du kan læse originalartiklen nederst på siden i FAQ
Stoffernes rangorden efter deres skadevirkninger
Mange vil måske i starten undre sig over, at alkohol viste sig at være klart det farligste og mest skadevoldende af samtlige rusmidler. Det virker jo ikke logisk, at det farligste og mest skadelige af alle rusmidler er lovligt, mens de andre (mindre farlige) er forbudte. Andre rigtigt farlige rusmidler er heroin, crack kokain, methamfetamin, kokain og tobak. Herefter følger som mere moderat skadevoldende: amfetamin, GHB/GBL, cannabis og ketamin (sidstnævnte når det bliver brugt som party-stof, men ikke når det anvendes i medicinsk behandling).
Men bemærk så…. De stoffer som anvendes i psykedelisk medicin, ligger som de laveste i forhold til skadevirkninger og farlighed. Psilocybin (“Mushrooms”, magiske svampe) ligger allerlavest i hele sammenligningen. MDMA (“Ecstacy”) og LSD ligger kun en anelse højere på skalaen over potentielle skadevirkninger.
Disse tre former for psykedelisk medicin er altså i forvejen de mindst farlige af alle stofferne. I terapien bliver psykedelisk medicin anvendt med stor forsigtighed og under kontrollerede omstændigheder. Med veluddannet personale er faren ved at anvende psilocybin eller MDMA i individuel psykedelisk psykoterapi tæt på nul.
Psilocybin og MDMA bliver godkendt til psykedelisk psykoterapi i USA og EU
Psykedelisk medicin er i øjeblikket formelt set forbudt i hele Europa, men i en del lande bliver forbuddet reelt ikke håndhævet. Den eneste undtagelse er i Holland, hvor det er lovligt at sælge psilocybin i form af “trøfler”. I visse byer og stater i USA har man indenfor de sidste år gjort psilocybinsvampe lovlige igen. Tendensen går i retning af afkriminalisering og legalisering af psilocybinsvampe.
Trods forbuddet foregår der dog psykedelisk psykoterapi i vistnok alle europæiske lande (inkl. Danmark). Nogle steder med myndighedernes stiltiende accept. I Schweitz har praktiserende psykiatere og psykologer i årtier kunnet få en særlig tilladelse til at benytte psykedelisk medicin i deres psykoterapeutiske praksis.
I USA, Europa, Australien, Israel og Brasilien foregår der allerede en systematisk efteruddannelse af psykologer, læger, psykoterapeuter og sygeplejersker i psykedelisk psykoterapi. Man planlægger at uddanne tusindvis af professionelle psykedeliske psykoterapeuter i løbet af de kommende ti år. Når de officielle godkendelser foreligger vil manglen på professionelle behandlere blive akut.
Faglig efteruddannelse af psykologer, læger, psykoterapeuter og sygeplejersker til psykedelisk psykoterapi med MDMA.
Officiel godkendelse på vej
FDA (den amerikanske lægemiddelstyrelse) og EMA (EU’s European Medicines Agency) vil sandsynligvis godkende MDMA til psykoterapeutisk behandling af PTSD i 2024. I forbindelse med godkendelsen er det planen meget hurtigt at etablere et stort antal klinikker med specialuddannede psykedeliske psykoterapeuter over hele USA.
PSILOCYBIN (fra psykedeliske svampe) til psykoterapeutisk behandling af svær (behandlingsresistent) depression forventes godkendt i 2023-24. Også her bliver der behov for hurtigt at efteruddanne et stort antal psykoterapeuter til den psykedeliske terapi.
I Europa vil godkendelsen af disse to former for psykedelisk medicin først ske på EU niveau. Derefter vil de enkelte lande få ansvaret for at godkende medicinen og behandlingsformerne. På nuværende tidspunkt er der ikke umiddelbart grund til at forvente, at Danmark vil være blandt de første europæiske lande til at godkende disse to former for psykedelisk psykoterapi.
Hvad kommer der til at ske i Danmark?
Psykedelisk psykoterapi passer ikke umiddelbart ind i det offentlige behandlingssystem i Danmark. Eksempelvis er det næppe realistisk, at psykedelisk psykoterapi vil kunne varetaget af psykiatere eller andre læger indenfor det danske sundhedssystems nuværende rammebetingelser. Strukturen i et psykedelisk psykoterapiforløb er ganske enkelt så anderledes, at det vil kræve en tilpasning af sundhedssystemets institutionelle rammer, hvilket let kan tage adskillige år. Disse institutionelle spørgsmål vil sandsynligvis stadig være uafklarede, når f.eks. psilocybin og MDMA om 2-4 år forventes godkendt som medicin i USA, EU, Israel, Canada, Australien m.fl.
Videnskabelige undersøgelser og kliniske afprøvninger vil formentlig indenfor de næste 5 år have leveret tilstrækkelig dokumentation for, at psykedelisk psykoterapi giver bedre behandlingsresultater for en række store psykiatriske diagnoser. Alligevel må man desværre nok forvente, at der kan gå en årrække, før disse behandlinger bliver gjort bredt tilgængelige i Danmark. Det store spørgsmål er derfor: Hvad skal der ske i mellemtiden? Skal danske patienter vente 10 år, før de kan få adgang til de nye, mere effektive behandlinger?
De amerikanske og europæiske godkendelser af MDMA og psilocybin forventes at foreligge 2021-23. Men amerikanske, australske, israelske og schweiziske læger kan allerede nu ansøge deres lægemiddelstyrelser om en ekstraordinær tilladelse til “compassionate use” af psykedelisk medicin (FDA expanded access programme). Disse tilladelser gives kun til eksperimentel medicin som: (1) Behandler alvorlige eller livstruende sygdomme og (2) Har vist sig at være markant mere effektiv end de nuværende behandlingsmuligheder. Dette gælder f.eks. anvendelsen af MDMA til behandling af det store antal selvmordstruede PTSD patienter i USA, herunder krigsveteraner. Et sådant “smuthul” til lovligt at bruge psykedelisk medicin til psykoterapi her-og-nu (inden den officielle godkendelse foreligger) er nok samfundsmæssigt en mere fremsynet løsning end et konsekvent forbud.
Når flere danskere med psykiske lidelser i løbet af de næste par år begynder at høre om resultaterne af psykedelisk psykoterapi, så vil det blive stadigt vanskeligere at håndhæve et forbud. Det ville formentlig være klogere, hvis de danske myndigheder snarest muligt begyndte at vise interesse for emnet og selv tog de første skridt til at regulere området - i stedet for at afvente et ydre pres.
FAQ om lovgivningen
Klik her for at læse David J Nutt’s artikel fra The Lancet 2010; 376: 1558-65
SOMA SCANDINAVIA
En forening til udbredelse af kendskabet til psykedelisk psykoterapi
ObscureMyEmail